Home Have Forkæl fuglene i haven med varieret kost

Forkæl fuglene i haven med varieret kost

1479
0

Det er altid en fryd, når forårets fugle pipper i baghaven. Det er et varsel på gode tider lige rundt om hjørnet. Det er også derfor, at rigtig mange vælger at fodre fugle i haven. Selvom fuglene elsker lækkerierne i haven, er der en del ting, du skal sætte dig ind i, inden du bare hænger en blanding af forskellige frø op. Fuglene skal have en varieret kost. De minder lidt om menneskerne på den måde. Den varierede kost er det, der sikrer fuglene en sikker flyvetur, når de forsvinder til vinter – og det, der sørger for, at de kommer igen. Du kan lære alt det, du skal vide om fodring af fugle i haven på Online Magasinet. Du vil jo gerne have, at de små kvidrechatoller kommer igen til foråret, og hvis du gør det rigtigt, kan du sørge for, at nogle bliver vinteren over.

 

Flere fugle i haven gennem foder

Forskellige fugle har forskellige livretter. Derfor er varieret foder ikke blot en ting, som holder fuglene sunde, men også noget, som sikrer dig stor mangfoldighed. Guiden til at fodre fugle i haven hjælper dig med at have mange fugle i forskellige farver og former, så du får besøg af hele det kvidrende kor. Drosler er for eksempel vilde med æbler, og de må gerne være halvrådne. Flagspætter og mejser elsker jordnødder.

 

Fuglene har hver sin smag, men du kan også gøre nogle ting, som sørger for flest mulige fugle i haven. Foder med meget fedt er et stort hit hos fuglene. De vil gerne have depoterne fyldt op, når de skal afsted eller overvintre. Du kan med fordel tjekke efter, om det foder du tænker på at sætte op er fedtholdigt i guiden til at fodre fugle i haven. Du skal dog være meget opmærksom på, om katte kan komme i nærheden af foderhuset. Kattene er det rovdyr med flest fugle på samvittigheden. Ligesom fuglene finder ud af, at du har anrettet en lækker buffet, ser kattene også et dejligt måltid, når fuglene kredser om dit foder. Kattene er smidige og dygtige, så skab god afstand omkring foderet.